Skip til hoved indholdet

Ulvejagt

Farrisskoven syd for Kongeåen husede ulve. Der blev organiseret ulvejagte i forsøget på at udrydde dem.

Den nordlige del af Sønderjylland var dækket af skov i oldtiden og middelalderen. Skoven kaldtes Farrisskoven og gik fra Lillebælt til Gram. Der findes ingen middelalderkirker i det område, der var dækket af skov, blandt andet Jels og Rødding. Langs skovranden ligger middelalderkirkerne derimod tæt, for eksempel kirkerne i Hjerting, Skrave og Skodborg.

I middelalderen husede skoven en del ulve. I 1600-tallet var ulvene et stort problem, og man forsøgte at udrydde ulvene. I 1695 blev der udsendt ordre til alle herredsfogederne i området omkring Langetved om at stille med mænd med proviant til tre dage. Fra Langetved gik ulvejagten så ind. Man rykkede ud i lange rækker og drev ulvene sammen i indhegninger i skoven, hvor de så blev skudt. I løbet af 1700-tallet blev der færre ulve. Ved en jagt i 1778 blev der nedlagt ti ulve og siden er der ikke set ulve i området.

Kilder: Ruten 'Kulturspor i Skrave'.

Charlotte Thomsen

Skole, Kultur & Fritid

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 03-11-2024 20.54

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen

Telefon: +45 79 96 50 00

Links