Døde i kampen mod den tyske besættelsesmagt

I april 1945 mistede to sabotører livet og en tredje blev såret, da de blev overrasket af en tysk patrulje ved Skodborghus.

Den 16. april ville Askov-gruppen sætte en jernbanekran ud af spil. Reservebetjentene Peter Cornelius Madsen og Hans Torkild Hansen blev denne dag dræbt af en tysk patrulje ved Skodborghus. Herefter blev gruppen opløst.

Missionen
Solen skinnede den 16. april 1945, og de tre sabotører Sven Nielsen, Hans Torkild Hansen og Peter Cornelius Madsen havde en opgave at løse. De skulle sprænge jernbanen i nærheden af Andst. Tre andre skulle sprænge banen tættere på Vejen. Planen var at fange en stor jernbanekran mellem de to sprængninger, så den først kunne bruges, når jernbanen igen var repareret.

De unge mænd havde tunge 11-millimeter pistoler i jakkelommerne og maskinpistoler og sprængladninger i mapper over deres cykelstyr. De mødtes på Forsøgsmøllen i Askov og cyklede gennem Skibelund ud til landevejen og drejede mod øst.

Flugten
Ved Skodborghus havde der denne dag tilsyneladende været gemt nogle værnemagtssoldater i almindelige grønne uniformer. De havde en motorcykel med. Ved Andst bro havde der fra lige over middagstid og hele eftermiddagen holdt en bil med tre SS-mænd i sorte uniformer.

Nær krydset ved Skodborghus fik de øje på nogle soldater og drejede kort før krydset ind på en gårdsplads. De blev enige om at vende om, men inden længe blev der råbt "halt".

Sabotørerne kørte mod vest fra krydset ved Skodborghus. De hørte soldaterne starte en motorcykel, og der blev affyret skud fra det maskingevær, der sad på motorcyklen. Efter de havde cyklet en halv kilometer tilbage igen, drejede de ind ad en grusvej og smed sig i en fordybning.

Kampen
De prøvede uden held at samle maskinpistolerne, de havde med i mapperne. De havde kun deres 11-millimeter pistoler at forsvare sig med. Tyskerne smed håndgranater, som sårede sabotørerne alvorligt.

Sven anså kammeraterne for døde af den første granat, og han sprang over et jorddige, da han så den anden håndgranat blive kastet. Han blev ramt i skulderen og kunne ikke komme væk.

Peter og Hans blev derefter skudt på klods hold af tyskerne. De hentede den sårede Sven, der var ved bevidsthed. Han blev smidt ved siden af de dræbte, men han havde på det tidspunkt mistet bevidstheden. Sabotørerne blev slæbt op til landevejen.

Nogle SS-soldater ankom og overtog sagen. Ud fra forskellige vidneforklaringer virker det mest sandsynligt, at en patrulje af værnemagtssoldater var udkommanderet til at hjælpe Gestapo i en aktion. Soldaterne var ikke fra Vejen-garnisonen. SS-folkene ved Andst bro har formentlig hørt skyderiet og er kommet til.

Nogle soldater blev sendt ind til kommandanturet i Vejen, som skulle sørge for at for at få mændene fjernet. En hestevogn kørte senere de to døde og den sårede Sven til Vejen. Peter og Hans blev lagt på gulvet på det ubenyttede drengetoilet på Bakkely Skole. Sven blev kørt til Askov Højskole, hvor han blev forbundet og forhørt. Han spillede uvidende og gav udtryk for, at han var lokket med af nogen, han tilfældigvis havde mødt.


Peter Cornelius Madsen

Begravelsen
Om morgenen den 17. april fandt pedellen på Bakkely Skole de to lig på toilettet. Pedellen boede der stadig og passede en del af sine pligter, selvom skolen var tysk kaserne. Via ham hørte man i byen om de døde modstandsfolk på toilettet, og det vakte stor harme, at tyskerne viste en sådan disrespekt for de døde. Løjtnant Steim hørte om utilfredsheden og fik ligene svøbt i sækkelærred og flyttet.

Den 18. april cyklede forstanderen og en lærer fra Askov Højskole sammen med præsten i Askov til kommandant Steim på "Brejdablik". De ønskede at få udleveret de to døde mænd til en ordentlig begravelse. Steim var indstillet på at udlevere dem, men en befalingsmand på kommandanturet, der var placeret af Gestapo ringede til Gestapos hovedkvarter i Kolding. Ligene måtte ikke udleveres, i stedet for skulle Steim få dem begravet et sted, som danskerne ikke kendte til.

Løjtnant Steim opsøgte om aftenen præsten og bad ham udpege et "hemmeligt sted", hvor de kunne blive begravet. De blev enige om at begrave dem i Grønvang Skov mellem Vejen og Askov. Så kunne danskerne senere hente ligene, når Gestapo ikke længere interesserede sig for området. Om aftenen den 18. april blev Peter Cornelius Madsen og Hans Torkild Hansen begravet i skoven.

Hans Torkild Hansen
Hans Torkild Hansen

Den sårede
Den 18. april blev Sven kørt til Domhuset i Kolding, hvor desertører og sabotører blev holdt fanget. Her sad han i en celle. En enkelt gang blev han forhørt af Johannes Rasmussen, kaldet Snogen, som blev henrettet efter krigen. Han truede Svend med, at han snart ville blive fjernet fra jordens overflade.

Senere blev Sven flyttet til en celle med andre sårede. Der var fire i cellen. Det gik op for de tre af dem, at den fjerde var en stikker, der skulle få oplysninger ud af dem. Om aftenen den 4. maj blev dørene til cellerne pludseligt åbnet. På gangen fik de at vide, at tyskerne havde overgivet sig. De gik rundt og hilste på hinanden. Sven mødte sin kommende svigerfar, Knud Knudsen, fra Forsøgsmøllen i Askov. Han var blevet arresteret af Gestapo den 17. april; de havde fundet våben skjult i en skorsten på Forsøgsmøllen.

De andre sabotører
Den anden gruppe sabotører, der skulle sprænge jernbanen øst for Vejen den 16. april lå længe og ventede på sprængningen i Andst, der aldrig kom. Klokken 2 om natten lagde de deres bomber og gik hjem.

Søren Vestgård boede sammen med Peter og blev for alvor bekymret, da han ikke kom hjem. Om morgenen cyklede han og Svens veninde ud på ruten, som deres kammerater fulgte dagen før. Ved vejkrydsene blev de standset og visiteret af SS-soldater, og ved Skodborghus kunne en dansker fortælle dem, hvad der var sket.

På det tidspunkt troede man, at der var tre døde danskere. De næste dage var Askov og Vejen fyldt med Gestapo-folk.

Befrielsen
Den 19. april gik præsten i Askov ned til graven i skoven og lyste velsignelsen over stedet og bad Fadervor. Den 21. april besøgte Steim præstegården for at fortælle, at Gestapo overvågede graven. Steim og præsten mente, at krigen snart var forbi, og at graven skulle forblive urørt indtil da.

Da krigen sluttede 5. maj blev der lagt en krans, blomster og dannebrog på graven. Den 10. maj blev der holdt en officiel begravelse på stedet; de døde blev gravet op og lagt i kister, før de blev begravet igen. Den 17. juni blev gravstedet indviet til kirkegård. Der blev rejst en mindesten, som stadig står der. Gravstedet er stadig en del af Vejen kirkegård.

Nogle Af Askov Gruppens Medlemmer 16 April 1955
Nogle af Askov-gruppens medlemmer samlet 16. april 1955.

Kilde:
Karl Mortensen, vicekriminalkommissær. 1991. Askov-sagen. Mappe udlånt af Vejen Lokalhistoriske Arkiv.