Rødding Højskole

I takt med, at demokratiet udviklede sig i Danmark og endte med den fri forfatning i 1849, blev behovet for at uddanne befolkningen større. Grundtvigs idé voksede; en højskole skulle være med til at give folket (mændene forstås) den fornødne viden og indsigt, og dermed styrke tilliden til, at de kunne være med til at tage ansvar for at styre en stat. Folket skulle dannes og blive mere vidende og bevidste om deres modersmål, historie og samfundet.

Billede af Rødding Højskole
Rødding Højskole.

Starten

I 1844 tog Christian Flor initiativ til at oprette Rødding Højskole, inspireret af blandt andet Grundtvigs tanker. Det blev den første folkehøjskole i Danmark og derfor også i verden. Skolen skulle være med til at bevare danske sprog og kultur i den nordlige del af hertugdømmet Slesvig. Bondestanden skulle desuden rustes til at tage del i det spirende demokrati.

Ud over at gøre eleverne til gode samfundsborgere blev der også undervist i landbrugsrelaterede fag. Vægtningen mellem humanistiske og naturvidenskabelige fag førte gennem årene til en del stridigheder om højskolens udvikling.

Eleverne kom med meget forskellige kundskaber, og niveauet blev lagt efter de mest videbegærlige. Der var ikke krav om eksamen, og hver elev måtte nå det niveau, han kunne.

1864 - højskolen flytter

Højskolen lukkede ned i 1848-50 på grund af Treårskrigen men virkede ellers frem til 1864, hvor Slesvig kom under preussisk herredømme. Lærere fra skolen rykkede nord for Kongeåen og startede der Askov Højskole. Rødding Højskole overdrog næsten hele kassebeholdningen, undervisningsmaterier og indbo for at hjælpe den nye højskole i gang.

Fra 1865 til 1885 var der pigehøjskole i Rødding. I 1889 blev bygningerne solgt til Rødding Frimenighed. Da Rødding Højskole igen lå på dansk jord efter Genforeningen i 1920, åbnede den igen som almindelig folkehøjskole som alle andre i Danmark. Der var stadig en tydelig forskel på tilbuddene til piger og karle. Pigerne skulle uddannes til at blive dygtige husmødre, mens karlene skulle udstyres med forudsætningerne og kundskaberne til at kunne spille en aktiv rolle i samfundet.

Nye vinde blæser

I starten af 1950'erne blev højskolen til en selvejende institution. Skolen og det tilhørende landbrug skulle nu drives for selskabets regning, hvor forstanderen personligt tidligere havde haft det økonomiske ansvar. Efter 1959 optog man også piger på vinterhøjskolen, som indtil da havde været for de unge mænd. Der blev dermed gjort op med den kønsopdelte undervisning. Fra 1960'erne kom eleverne fra flere forskellige lag, og højskolen mistede sit præg som en skole for bondestanden.

Kilder:
Hans Henningsen (red). "Dansk demokrati".

denstoredanske.dk

roedding-hoejskole.dk
 
John Pedersen og Käthe Pedersen: "Rødding Højskole 1844-1994". Sønderjysk Månedsskrift 10/11 1994, s. 199-215.