Rødding Højskole

Rødding Højskole

Højskolen er fra 1844 og dermed landets og verdens ældste folkehøjskole.

I takt med, at demokratiet udviklede sig i Danmark og endte med den fri forfatning i 1849, blev behovet for at uddanne befolkningen større. Grundtvigs idé voksede; en højskole skulle være med til at give folket (mændene forstås) den fornødne viden og indsigt, og dermed styrke tilliden til, at de kunne være med til at tage ansvar for at styre en stat. Folket skulle dannes og blive mere vidende og bevidste om deres modersmål, historie og samfundet.

Rødding Højskole

Starten

I 1844 tog Christian Flor initiativ til at oprette Rødding Højskole, inspireret af blandt andet Grundtvigs tanker. Det blev den første folkehøjskole i Danmark og derfor også i verden. Skolen skulle være med til at bevare danske sprog og kultur i den nordlige del af hertugdømmet Slesvig. Bondestanden skulle desuden rustes til at tage del i det spirende demokrati.

Ud over at gøre eleverne til gode samfundsborgere blev der også undervist i landbrugsrelaterede fag. Vægtningen mellem humanistiske og naturvidenskabelige fag førte gennem årene til en del stridigheder om højskolens udvikling.

Eleverne kom med meget forskellige kundskaber, og niveauet blev lagt efter de mest videbegærlige. Der var ikke krav om eksamen, og hver elev måtte nå det niveau, han kunne.

1864 - højskolen flytter

Højskolen lukkede ned i 1848-50 på grund af Treårskrigen men virkede ellers frem til 1864, hvor Slesvig kom under preussisk herredømme. Lærere fra skolen rykkede nord for Kongeåen og startede der Askov Højskole. Rødding Højskole overdrog næsten hele kassebeholdningen, undervisningsmaterier og indbo for at hjælpe den nye højskole i gang.

Fra 1865 til 1885 var der pigehøjskole i Rødding. I 1889 blev bygningerne solgt til Rødding Frimenighed. Da Rødding Højskole igen lå på dansk jord efter Genforeningen i 1920, åbnede den igen som almindelig folkehøjskole som alle andre i Danmark. Der var stadig en tydelig forskel på tilbuddene til piger og karle. Pigerne skulle uddannes til at blive dygtige husmødre, mens karlene skulle udstyres med forudsætningerne og kundskaberne til at kunne spille en aktiv rolle i samfundet.

Nye vinde blæser

I starten af 1950'erne blev højskolen til en selvejende institution. Skolen og det tilhørende landbrug skulle nu drives for selskabets regning, hvor forstanderen personligt tidligere havde haft det økonomiske ansvar. Efter 1959 optog man også piger på vinterhøjskolen, som indtil da havde været for de unge mænd. Der blev dermed gjort op med den kønsopdelte undervisning. Fra 1960'erne kom eleverne fra flere forskellige lag, og højskolen mistede sit præg som en skole for bondestanden.

Kilder:
Hans Henningsen (red). "Dansk demokrati".
denstoredanske.dk
Rødding Højskoles hjemmeside
John Pedersen og Käthe Pedersen: "Rødding Højskole 1844-1994". Sønderjysk Månedsskrift 10/11 1994, s. 199-215.

Rødding Højskole: Verdens første

Rødding Højskole er verdens og Danmarks første højskole, grundlagt i 1844 af Christian Flor. Formålet med højskolen var fra starten at praktisere Grundtvigs tanker om folkelig oplysning - at mennesket skal oplives og begejstres for selve livet, før det kan blive i stand til at lære og uddanne sig.

Kombinationen af dannelse og uddannelse var for Grundtvig forudsætningen for at skabe engagerede og ansvarsbevidste borgere til at tage del i det danske demokrati. Højskolen skal styrke fællesskabsfølelsen og forståelsen for, at et demokrati kun kan udfoldes i et samfund, hvor vi er til fælles bedste, og ikke i et hver-for-sig-fund, hvor enhver blot sørger for sit.

Blandt forstanderne i pionertiden var den senere folketingsmand Sofus Høgsbro og fra 1862 Ludvig Schrøder - en af højskolebevægelsens mest betydningsfulde skikkelser. Efter nederlaget i 1864 kom højskolen i vanskeligheder. Preusserne var bange for, at højskolen med sit nationale engagement ville opildne til modstand, og de ville derfor kun acceptere en skole med piger, "thi de gør ingen skade", som begrundelsen lød.

Det ville Ludvig Schrøder ikke acceptere, så han tog 15 kilometer mod nord over Kongeåen til Askov. Her fortsatte han Rødding Højskole i Askov - nu under navn af Flors Højskole - som senere blev til Askov Højskole. I Rødding drev Cornelius Appel på trods af politisk modvind en pigehøjskole i Rødding fra 1865 - 1885. Efter Genforeningen i 1920 blev skolen åbnet på ny, og den har siden konsolideret sin stilling, navnlig med Hans Lund som forstander 1926-52.

Fra lukningstruet til modernisering

Rødding Højskole var i begyndelsen af 00'erne i store vanskeligheder og tæt på at lukke. Men med en enestående indsats fra lokalsamfund og bagland blev skolen reddet. Rødding Højskole er i dag med Anja og Mads Rykind-Eriksen som forstanderpar igen en veldreven højskole med stor søgning på såvel lange som korte kurser.

Skolen er i gang med en gennemgribende renovering af den store bygningsmasse. I 2013 indviedes ombygningen af skolens lade fra 1914 og kostald fra 1954 med kornsiloer og høloft til et enestående undervisningsmiljø med auditorium, mødeøer, gangbro og topmoderne lokaler til skolens hovedfag: Design & Innovation, Musik - Hands On!, Journalistik & Mellemøsten, Litteratur & Horisont samt Politisk perspektiv & USA.

I 2016 blev Højskoleengen foran skolen skabt som et samlingssted for byen og oplandet. Næste etape er renovering af værelsesfløj og hovedbygning.

Udsagn fra tidligere elever

I 2019 fylder Rødding Højskole 175 år. Det er unikt i Danmark, at en skole har eksisteret i så lang tid som Rødding Højskole. Udtalelser fra elever gennem de seneste syv årtier giver lidt af forklaringen på, hvorfor Rødding Højskole har været så levedygtig:

"Ude på landet var det som om, man ikke var rigtigt dannet, hvis man ikke havde været på højskole. Min far var meget, meget dansksindet, og han holdt på, at vi skulle på danskhedens højskole, og det var Rødding. Det var den herligste tid i mit liv. Jeg har siden båret på en taknemlighed til skolen." Rosa Schmidt, elev sommerholdet 1944.

"Vi vestjyder er jo ikke dybsindige af natur, men vi kom bestemt ud på den anden side med et større perspektiv på livet." Thomas Knudsen, elev vinterholdet 1953-54.

"Det var sølle fire måneder, vi var sammen, og alligevel skriver vi meget sammen her 40 år efter. De folk, jeg har kendt i 20 år, da jeg var barn og ung, kender jeg ikke i dag. Men dem fra Rødding, dem har jeg meget kontakt med. Det viser måske noget om, hvad der foregår på sådan en skole." Børge Jensen, elev sommerholdet 1971.

Udtalelserne stammer fra bogen "Fra ploven. Portrætter af tidligere elever på Rødding Højskole 1931-2012".

Forfatter: Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole.
Rødding Højskoles hjemmeside