Tyske domænegårde i Sønderjylland

Der blev opkøbt 36 domænegårde i Nordslesvig. Hver domænegård fik en forpagter, som betalte en beskeden afgift og selv beholdt udbyttet fra gården. Det gav dem incitament til at drive et mønsterlandbrug, som kunne være et godt eksempel i området.

Forpagterne skulle være politisk aktive for den tyske sag og dygtige landmænd, der kunne drive en mønstergård. Der blev investeret i gårdene, når de blev anskaffet for at de kunne blive veldrevne og forbilledlige brug. Men mange ophørte tilsyneladende med at være politisk aktive, når de havde overtaget gården.

Der kunne være 70-80 personer tilknyttet en domænegård, og i nogle sogne har domænegården formentlig resulteret i flere tyske stemmer, blandt andet i Jels. Men de har ikke haft en samlet betydning for det nationale styrkeforhold.

Kampen om jorden
De dansksindede så ikke bare til, mens den preussiske stat købte landbrugsjord. Oktoberforeningen blev dannet for at hjælpe dansksindede landmænd med lån, så de kunne beholde jorden på danske hænder. Frem til 1910 hjalp foreningen med at sikre 237 ejendomme på danske hænder.

I 1909 blev Nordslesvigske Kreditforening stiftet og tog efterhånden over fra Oktoberforeningen. I 1913 blev "Landeværnet" oprettet, der ville bevare fri mands jord på fri mands hånd.

Genforening og udstykning
Ved genforeningen i 1920 tilfaldt domænegårdene den danske stat, og Domæneforvaltningen blev oprettet for at administrere dem. Den danske stat betalte 7 millioner mark til den tyske stat for gårdene.

Fra 1919 blev der udstykket jord af de større danske gårde for at sikre landarbejdere et selvstændigt husmandsbrug, som en familie kunne leve af. De skulle ikke betale en købesum men en jordrente af jordens værdi på 2,25 procent halvårligt. De danske love omfattede også domænegårdene efter genforeningen. Af 35 domænegårde (en blev ikke udstykket) blev der udstykket 321 husmandsbrug. Dermed blev domænegårdenes areal halveret.

Domænegårde i det nuværende Vejen Kommune
Store Barsbøl ved Jels blev erhvervet af den preussiske stat i 1897. Holsteneren Franz Blöcker var forpagter helt til 1928.

Haraldsholm ved Jels blev solgt til den preussiske stat i 1902. Den var en af landsdelens bedste forpagtninger, da forpagtningsafgiften kunne betales alene af indtægterne fra skoven. Forpagteren Heinrich Johannsen forpagtede gården indtil 1929.

Lundsgaard nord for Skodborg købte den preussiske stat i 1900. I 1923 blev der udstykket 11 husmandsbrug fra gården.

Sundbølgaard mellem Skodborg og Københoved blev først købt af den "tysksindede" Creditbank Scherrebek i 1896 og herefter af den preussiske stat i 1900.

Røddinggaard ved Rødding kom i 1897 på tyske hænder og i 1909 blev den købt af den preussiske stat.

Nygaard ved Øster Lindet blev erhvervet af den preussiske stat i 1902. Christian Lempelius forpagtede gården til 1926.

Læs om Sønderjylland under preussisk styre.

Kilde: Ingvert Møller Terkildsen. 2001. De sønderjyske domænegårde. Sønderjyske billeder 7. Kan lånes på www.vejbib.dk.