Pesten i 1659

Egnen syd for Kongeåen blev hårdt ramt af pest (eller rettere epidemisk plettyfus) i 1659. Gårde og landsbyer blev lagt øde.

I 1659 ramte pesten, eller rettere epidemisk plettyfus, Sydjylland med særlig kraft i Ribe, Haderslev og Koldinghus amter. Det var de polske hjælpetropper, der skulle hjælpe danskerne i krigen mod svenskerne, som tog smitten med sig.

Særligt den store lejr med 5.000 polske ryttere på Skudstrup mark i Skodborg sogn var en kilde til smitte. Andst, Malt, Frøs og Tyrstrup herreder blev derfor hårdest ramt. I Hygum sogn døde eksempelvis 90 procent af indbyggerne. Generelt vurderer man, at mellem halvdelen og en tredjedel af landbefolkningen i de værst ramte områder døde.

Pesten lagde gårde og landsbyer øde. Der har muligvis været en landsby ved navn Skrave ved Skrave Kirke, som i dag ligger helt for sig selv omgivet af marker. Formentlig har pesten taget livet af de fleste indbyggere, og de få overlevende er rejst. Man har genbrugt byggematerialerne til bygninger andre steder i årene efter.

Pesten udryddede også de fleste af Langetveds beboere. I Langetved var der ni gårdmænd i 1639, mens der kun var to tilbage i 1662. 80 procent af befolkningen døde. De tomme gårde blev overtaget af nye folk, mest fra Vest- og Nordjylland, og i 1687 blev alle gårdene i Langetved igen drevet.

Kilder: Hans H. Worsøe. Svenskekrigene og deres betydning for Sønderjylland. Sønderjysk månedsskrift. 2000, nr. 7/8. Kan bestilles på bibliotek.dk.
Ruten 'Kulturspor i Skrave'.