Hundsbæk Mølle
1300-tallets magtkampe
1300-tallet var en urolig periode i danmarkshistorien. Der var kamp om kongemagten. Valdemar Atterdag havde samlet de østlige provinser, øerne og Jylland. Kun et sted var det ikke lykkedes for ham at gennemføre de ændringer, der gjorde det øvrige Danmark til en enhedsstat. Hertugdømmet Sønderjylland eksisterede fortsat.
I sine planer for Sønderjylland fulgte Valdemar Atterdag samme retningslinjer som hertugdømmerne, herunder især de holstenske grever, nemlig erhvervelse af slotte og len.
En af Hundsbæks første ejere var Claus Limbek. Han var holstener. Limbek var en kendt slægt i tiden. Farfaren af samme navn, Claus Limbek havde oprindeligt været kong Valdemars drost, men han gjorde senere fælles sag med holstenerne. Slægten var efterhånden ejer af store landområder i Sønderjylland.
Efter faderen Henneke Limbeks død blev Claus Limbek (den yngre) herre til slægtens store ejendomme, herunder blandt andet Tørning, Gram, Trøjborg og Hundsbæk. Man kan undres over, at Hundsbæk med dens beliggenhed nord for Kongeåen var med i magtspillet, men gården må have været en brik i en samlet storhandel.
Claus Limbek var i lighed med farfaren snart på kongelig, snart på hertugelig side. Limbek blev antagelig efter kamp tvunget til at afhænde sine ejendomme, herunder Hundsbæk til dronning Margrethe i 1407. Hundsbæk var herefter krongods i over 150 år. Det er her Hundsbæk Mølle nævnes første gang, nemlig i skødet i forbindelse med salget af det samlede gods.
Dronning Margrethe overtog samtidig Tørning, Gram og Trøjborg uden tvivl som et led i dronningens forsøg på at generhverve Sønderjylland for den danske krone.
Hundsbæk Mølle blev således bygget, da Claus Limbek var herre på Hundsbæk.
Regnar Busk og Gudmund Busk er en del af en historisk interesseret gruppe, der har været med til at undersøge møllestedet, og Regnar er tidligere ejer af ejendommen, hvor møllestedet ligger. Her står de sammen med Poul Nørgaard Pedersen fra amatørarkæologigruppen tilknyttet Museum Sønderskov. Foto Agner Frandsen
Møllen
Limbekkerne var ikke blide herrer men stridbare og voldsomme i deres handlinger. Man må tro, møllen var et prestigeprojekt for Limbek; møllen skulle opføres for enhver pris, også selv om Hundsbæk bæk reelt var for lille til at bære en vandmølle.
Det lille vandløb betød, at der måtte anlægges en stor møllesø, mølledæmning og ikke mindst omløb, som gav anledning til meget store jordarbejder. En del af omløbskanalen måtte nemlig graves gennem det højereliggende terræn nord for selve møllen. Arbejdet blev gennemført med datidens primitive redskaber, hakker, skovle og måske hestetrukne køretøjer til transport af de store jordmængder. Arbejdet blev udført af godsets fæstebønder, sikkert under kommando af en streng ridefoged.
Møllen blev bygget og den var i gang frem til 1660, hvor den blev ødelagt under svenskekrigene og ikke genopført. Anlæggets størrelse med kanaler, dæmning og bygning fortæller, at møllen var et vigtigt element i lokalsamfundet.
Egnens folk kaldte møllen Knebremølle , på jysk sikkert Knewremølle. Navnet tyder på, at mølleværket har knebret og klapret, når det var i gang.
Højden på møllehjulet skal have været 4½ kvarter fra akslen, svarende til en diameter på 160 centimeter. Denne oplysning kommer fra markbogen, som var en liste over samtlige gårdes skatteevne. Oplysningen er næppe korrekt. Vi tror møllehjulet har været mindst dobbelt så stort. Forklaringen er sandsynligvis, at oplysningen er tilgået markbogen, efter at møllen blev ødelagt under svenskekrigene og standset for bestandig i 1660.
Den daværende ejer ville sikkert have mulighed for at genopføre møllen, men da det øde møllested ikke gav indtægt, angav han en fiktiv og lille møllestørrelse, da størrelsen tilsyneladende var afgørende for beskatningen.
Vej og voldsted?
Der vides kun lidt om hvordan vejnettet har set ud i 1407. Der er dog kendskab til en vigtig vejlinje som fra nordvest via Vorbasse og Vittrup søger ned mod Hærvejen. Denne vejlinje understreger sammen med de mange gravhøje og andre fortidsminder i området stedets strategiske betydning helt tilbage i oldtiden. Mølledæmningen kan have dannet brohoved for denne vejs passage over bækken, og vejen har samtidig dannet en bekvem og direkte forbindelse mellem møllen og Hundsbæk.
Forsøg på at vise, hvor møllen har ligget i nuværende terræn og vejnet. Tegning Niels Fjord
Der blev i 2019 og 2020 foretaget arkæologiske undersøgelser i området. Baggrunden for undersøgelserne var et mangeårigt ønske om at vide, hvad det tydeligt menneskeskabte anlæg gemte; om der var tale om et vandmølleanlæg, og om der i sammenhæng med det var anlagt et voldsted, måske som tilflugtssted for datidens ejere af Hundsbæk.
Stedet blev lokalt kaldt æ Møllrund. Undersøgelserne viste, at der udelukkende er tale om et mølleanlæg. Møllebygningens præcise beliggenhed i terrænet har ikke kunnet påvises i undersøgelserne, men det antages, at møllen har ligget hvor Læborg Kirkevej går i dag. Vejen blev omlagt og anlagt her omkring 1980. En beliggenhed her synes sandsynlig i forhold til det samlede anlæg og ikke mindst mølledæmningens placering.
Den ofte vandfyldte omløbskanal. Foto Niels Fjord.
Hundsbæk
Der vides ikke meget om Hundsbæk i 1400-tallet før de kongelige besøg blev hyppigere og kancelliet med kongen kom til gården. Adskillige af kong Hans' befalinger fra omkring århundredskiftet udgik fra Hundsbæk. Det var jagten, der trak. Kronen solgte godset i 1578.
Gården var de følgende år ejet af adelsslægterne Rosenkranz og Juel. Den sidste adelige ejer var Jørgen Skeel Due. Hundsbæk var da allerede ødelagt under svenskekrigene, og gårdens jordtilliggende var misligholdt. Skeel Dues arvinger fik efter kongelig bevilling tilladelse til at sælge gården i 1707.
Hundsbæk havde herefter ikke adelige ejer med de privilegier, der tilhørte adelen med fæstevæsenets ret til stavnsbånd og hoveri med videre.
Egnens fæstebønder kunne hermed blive frie bønder, længe før de store landboreformer sidst i 1700-tallet. Hundsbæk blev efterfølgende splittet i flere ejendomme.
Gården Mølholm blev en af de første udstykninger fra Hundsbæk. Gården blev opført umiddelbart syd for møllestedet i tilknytning til bækken og den nord-sydgående vej mellem møllestedet og Hundsbæk. Gården blev efter en brand flyttet til dens nuværende placering i 1920.
Hundsbæk møllested fremtræder i dag stadig som et markant anlæg i terrænet. I samklang med det smukke omgivende landskab udgør stedet et unikt og bevaringsværdigt fortidsminde.
Forfatter: Niels Fjord, februar 2021
Kilder:
Politikens Forlag: Danmarks Historie
Hassings Forlag: Danske slotte og herregårde
Mads Lidegaard: Hærvejen over Kongeåen
Valdemar Andersen: Hærvej-sognet Læborg
Christian Fischer: Tidlige Danske Vandmøller