Sønderjyder i Første Verdenskrig

Sønderjyske mænd måtte kæmpe på tysk side i Første Verdenskrig, der gjorde et ufatteligt indhug i en hel generation af mænd. Samlet set blev adskillige millioner dræbt, meldt savnet eller såret i løbet af årene 1914-1918. Civilbefolkningen i Europa led også som følge af sult og sygdom.

Optakten

Den 28. juni blev den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand myrdet i Sarajevo i Serbien. Det medførte diplomatisk krise og mobilisering af hærene rundt om i Europa. Den 28. juli erklærede Østrig-Ungarn krig mod Serbien. Tyskland støttede Østrig-Ungarn og erklærede 1. august krig mod Rusland, som støttede Serbien. I de følgende dage blev flere europæiske lande trukket ind i krigen. Tyskland marcherede ind i Luxemburg og Belgien. Tyskland gjorde sig klar til krig, og mænd blev indkaldt til tjeneste.

Sønderjyske soldater

Danmark var neutral i Første Verdenskrig, men efter nederlaget i 1864 var Nordslesvig, det nuværende Sønderjylland, tysk. Omkring 30.000 nordslesvigere deltog i Første Verdenskrig som tyske soldater. Nordslesvigerne gjorde tjeneste på alle fronter, og oplevelsen af krigen var derfor forskellig. Dog var de fleste nordslesvigere i infanteriet på vestfronten.

Fra det nuværende Sønderjylland faldt omkring 5.270 mænd, hvoraf 74 procent skønnes at være dansksindede. Cirka 70 procent af de dræbte faldt på vestfronten, 20 procent på østfronten. Omkring hver ottende af de 30.000 indkaldte nordslesvigere blev krigsinvalid. I løbet af krigen gik omkring 2.500 nordslesvigere over grænsen til Danmark for at undgå at komme i krig.


Udflugt i Sommerlystskoven i Rødding under Første Verdenskrig (Rødding Lokalhistoriske Arkiv)

Lus, rotter og lig

Soldaterne på begge sider i krigen levede og døde under kummerlige forhold. Soldaterne på øst- og vestfronterne opholdt sig i skyttegrave fyldt med mudder og rotter. Sult, lus og kulde var evige følgesvende. Lig og kropsdele arbejdede sig ud gennem mudderet. En stank af død, latriner og giftgas lå kvalmende over fronten. Kedsomhed og hjemve blandede sig med angsten for at dø og gruen ved at skulle dræbe.

Skyttegrave

Maskingeværer og kanoner dominerede skyttegravskrigen. Granater oversåede fronten med dybe kratere og dannede et mudret månelandskab. Angreb hen over ingenmandsland gav ofte ingen andre resultater end død og lemlæstelse. Vestfronten i Belgien og Frankrig stivnede i skyttegravskrig, og fronten flyttede sig ikke meget gennem krigen. Skyttegravskrigen sled på nerverne, og de overlevende var prægede for livet.

Hjemlængsel og død

Det var ofte svært for soldater fra Nordslesvig at få lov at komme hjem på orlov, fordi hæren frygtede, at de ville desertere og gå over grænsen til Danmark. Nogle gange kunne de dog få orlov til lidt sydligere egne i Tyskland. Mange soldater var således væk fra hjemmet og familien i årevis, og de kunne kun håbe og bede til, at de overhovedet kom hjem igen.

Da våbenstilstanden den 11. november 1918 trådte i kraft, havde krigen gjort et smerteligt indhug i en hel generation af unge og yngre mænd.

Faldne fra Vejen Kommune fordelt på sogn

Lintrup Sogn: 31
Hjerting Sogn: 4
Skrave Sogn: 14
Skodborg Sogn: 38
Hygum Sogn: 39
Rødding Sogn: 56
Øster Lindet Sogn: 22
Jels Sogn: 45
Kilde: Adriansen og Schultz Hansen. Sønderjyderne og den Store Krig 1914-1918, s. 290 samt liste fra Sønderborg Museum fra april 2018.

Læg selv familieminder fra Første Verdenskrig på en europæisk hjemmeside om krigen

Kilder:
Inge Adriansen og Hans Schultz Hansen (red.). 2006. Sønderjyderne og den Store Krig 1914-1918.
www.verdenskrig.dk
Historisk Årbog for Rødding-egnen 1993, s. 29-52.
Arne G. Larsen. 1976. Soldaterportrætter - 60 år efter.
Peder Rytz. "Krigsbreve fra 1. verdenskrig". Historisk Årbog for Rødding-egnen 2002, s. 38-58.