Jutta Skrumsager og det danske mindretal

I 1919 fik vi lov til at få en afstemning; vi kunne stemme os hjem igen til Danmark. Jørgen og Ane Maries datter, Jutta Skrumsager, var virkelig gået ind i den danske sag. Hun boede godt nok ovre i København, var gift der og havde stort pensionat.

Hun og hendes brødre tog sig af at få så mange som muligt til stemmeurnerne syd for grænsen. Det var Jutta, som ledede de to skibe Dronning Maud og Dannebrog, som skibede de stemmeberettigede til valgurnerne. Men desværre gik det jo ikke som hun gerne ville. Hun ville gerne have haft hele Slesvig ned til Ejderen med til Danmark.

Foredrag om mindretallet og Slesvighus

Så tog hun på en lang foredragsrække rundt i Danmark for at fortælle om det danske mindretal, som vi ikke fik med til Danmark, og den generelle sociale nød, de led. Vi havde jo lige overstået Første Verdenskrig.

Jutta Skrumsager

Hun samlede så en masse penge ind og købte Slesvighus nede ved Slesvig. Det var et meget stort hus, hvor der blev indrettet mødesal og kirke, skole og bibliotek og alle mulige faciliteter. Det var det første sted, som det danske mindretal havde for sig selv, hvor de kunne mødes om det danske.

Der var stor social nød blandt det danske mindretal. I det hele taget i hele Tyskland efter Første Verdenskrig, og også efter Anden Verdenskrig. Det danske mindretal var en ugleset størrelse, som ikke fik del i de få sociale goder, der var. Det var en gruppe, som blev dårligt behandlet.

Kilde: Lola Lecius Larsen, Hvilehjemmet Bennetgård