Originalen på Assersbølgård

Fra UdviklingVejens Projekt "Den gode historie":

I 1846 overtager Søren S. Vig Asserbølgård, sognets tidligere fattiggård. Og Søren må have været en driftig mand, for det lykkedes snart for ham at gøre gården til egnens største i areal. Søren begynder at udstykke dele af ejendommen, og efter en tid er der etableret en mindre landsby på arealet.

Det var billigt at leje sig ind hos Søren, og som følge deraf var mange af Sørens lejere fattigfolk. Det sidste var til stor fortrydelse for sognet, der jo var forpligtet til at give folkene fattighjælp. Man kan sagtens forestille sig, at Søren S. Vig derfor ikke var populær i sognet, men det var han til gengæld blandt folkene i bosætningen på Asserbølgård.

Af samme grund har de nok taget godt imod ham, da han i 1863 må se sig nødsaget til at sælge ejendommen. Søren havde ikke råd til at beholde Asserbølgård og måtte flytte ind i et af de små huse blandt de øvrige fattigfolk. Her levede han frem til sin død i 1876. 

Da han skulle begraves på Lindknud Kirkegård viste fattigfolkene Søren S. Vig den sidste ære, for det var dem, der bar ham til graven. Ledsaget af sang, som det hører sig til. Fattigfolkene fra Asserbølgård var ikke så velbevandrede i salmebogen, og det var derfor "Dengang Jeg Drog Afsted", de sang til Sørens ære - for den kendte de.

Søren S. Vigs grav findes endnu på Lindknud Kirkegård.

Kilde: A. Schmidt: Brørup Sogns Historie og Lindknud. Historier om en egn, dens mennesker, huse og gårde.