Stationsbyerne
I løbet af sidste halvdel i 1800-tallet var samfundet under forandring. Landbruget blev mere mekaniseret og specialiseret, og den stigende produktion gav bønderne større købekraft. Landbruget blev i højere grad præget af pengeøkonomi frem for selvforsyning.
Bønderne havde dermed brug for steder at sælge og købe varer, og her kom stationsbyerne ind i billedet. Stationsbyerne spillede også en væsentlig rolle for industrien, der kunne transportere deres varer via jernbanen.
Efter 1862 blev det også muligt at drive handel og håndværkerforretning uden for købstæderne.
Den "typiske" stationsby
Stationsbyerne rummede ofte ud over stationsbygningen kro eller hotel, andelsmejeri, butikker, læge eller hospital, sparekasser, forsamlingshus, højskole og landbrugsskole. Derudover var der ofte industri- og håndværksvirksomhed som for eksempel cementfabrik, sukkerfabrik, margarinefabrik, slagteri, savværk og trælast.
Det var meget almindeligt, at stationsbyen voksede op lidt væk fra en eksisterede landsby, som efterhånden voksede sammen og blev bebygget med boliger. Det gav aflange byer, hvor den ene ende oprindeligt var landsby med kirke og præstegård og den anden ende bestod af stationsbyen med station, butikker og håndværkere.
"Hansens Hotel" er et eksempel på stationsbyens fleretages ejendomme med tårn, spir og udsmykning.
Bedre Byggeskik
Stationsbyerne opstod uden en overordnet plan og var ikke altid en fryd for øjet. Emma Gad skrev i 1908, at hun på en Jyllandsrejse havde set Danmarks grimmeste by; det var Vejen. Nu skulle der gøres noget ved stationsbyernes grimme udseende. I 1915 blev 'Landsforeningen for Bedre Byggeskik' stiftet. Det førte til Bedre Byggeskik-villaer, der skulle være enkle og æstetiske.
Læs mere om Læs om huse i forskellige arkitektoniske stilarter i Vejen Kommune på huse-vejenkommune.dk.
I menuen finder du sider om Vejen, Brørup, Holsted og Rødding. De tre første er alle eksempler på vestjyske stationsbyer, hvor jernbanestationen blev lagt på bar mark. I Vejen opstod hurtigt en by omkring stationen, og stationsbyen og landsbyen voksede sammen. I Brørup og Holsted blev stationsbyerne og landsbyerne aldrig til en samlet by. Rødding blev stationsby i tyskertiden og var endestation på en af de tyske smalbaner.
I menuen finder du også lidt om selve jernbanestrækningerne.
Kilder:
danmarkshistorien.dk
denstoredanske.dk
Linda Klitmøller. 1998. "Vejen, Brørup og Holsted - tre sydvestjyske stationsbyer". Museet på Sønderskov.