Den sidste sognefoged i Malt sogn

Holger Engvang er blevet mange erfaringer rigere i løbet af de mange år, der er gået, siden han blev født i 1927. Han har været landmand med mange tillidshverv: brandfoged, sognefoged, lægdsmand, sognerådsmedlem og hegnsynsformand for blot at nævne nogle af hans tillidshverv.

"Det vigtigste for et menneske er at føle, at der er brug for en", som han selv siger. Han kan se tilbage på et langt og virksomt liv, hvor han har fået lov at give sit besyv med.

Sognefoged
"I januar 1963 kom en politibil ind i gården, og en politiassistent overrakte mig et politiskilt og en gummiknippel og ønskede mig tillykke med hvervet som sognefoged. 'Vær så god, du er sognefoged, og her er Håndbogen!' Der var ingen kurser eller lignende."

Det var beskeden, da Holger Engvang var blevet valgt til sognefoged i Malt sogn, der dækkede Malt, Maltbæk og Askov. Valget til sognefoged foregik ved, at sognerådet efter en sognefogeds død indstillede tre kandidater, og så afgjorde amtet, hvem der blev valgt.

Ro og orden
Sognefogeden var politiets forlængede arm, der skulle sørge for ro og orden i sognet. "Når en tvist for eksempel skulle løses, fik den ene part lov at tale ud uden afbrydelse. Så fik den anden part også lov at tale uden afbrydelser. Situationen blev drøftet og sluttede med en god konklusion. Det blev aldrig ført til protokol, og jeg fortalte aldrig noget om nogen i den anledning", fortæller Holger.

Vielser
"Før et bryllup skulle der udfyldes flere formularer, både til kirkebryllupper og borgerlige bryllupper. Det var blandt andet vigtigt at undgå at få nogen skrevet sammen, som var i familie med hinanden. Jeg havde nok selv 15-20 vielser, og det var jo en hyggelig opgave".

I 1970 overgik borgerlig vielse til kommunekontoret ved kommunalreformen, hvor Malt, Veerst, Bække, Gesten, Andst og Vejen gik sammen i Vejen storkommune.

Pantefoged
"Jeg var pantefoged over for advokater. Kommunen havde selv en pantefoged at benytte, når folk ikke fik betalt skatten. Jeg var glad for at være fri for denne opkrævning."

Ikke alle var lige godt stillet, fortæller Holger: "For 50 år siden kunne der være nogle, der ikke havde værdier ud over det nødvendige. Jeg kunne nogle gange mærke, hvis en sælger havde været gennem sognet og lokket lillemor til at købe bøger til sønnen, der var kommet i realskolen og så derefter ikke kunne betale. Så sagde jeg, 'I lover aldrig mere at skrive under på køb uden direkte betaling'. Hvis nogle skyldte beløb til købmanden, prøvede jeg at få en afdragsordning og undgå udpantning."

Ingen god løn
Sognefogedhvervet var ikke noget, man spandt guld på. "Dengang fik jeg cirka 1.000 kroner om året for at være sognefoged. En fodermester fik cirka 10.000 om året plus kost og logi."

I 1960'erne var der 1.600 fastboende indbyggere i Malt Sogn, men på grund af de mange skoler kunne det stige helt op til 2.300 indbyggere på grund af tilrejsende elever. Det gav noget mere arbejde, men lønnen var stadig fastsat efter 1.600 indbyggere. 

"Det er fantastisk med alt det arbejde, man lavede dengang uden at blive betalt for det. Det er ikke, fordi jeg beklager mig eller er ked af det, sådan var det jo dengang. Som sognefoged var jeg også med på session, og jeg har været med 14-15 gange. Man var jo lægdsmand også. Jeg husker den første gang, jeg var med i Holsted, jeg fik 16,80 kroner. Det var 15 kroner til kørsel og 1,80 kroner var diæter. Selvom det var i 60'erne, så var det ikke meget. Sådan var det. Man skal tænke på, at det var et 24 timers job. Jeg har oplevet at blive ringet op klokken 10-11 om aftenen. Man skulle altid være klar til en opgave."

Sognefogeder afskaffes
"Som næstformand i Ribe Amts sognefogedforening var jeg tæt på forhandlingerne med justitsministeriet om afviklingen. Kun enkelte øer bevarede sognefogederne efter 1973. Tiden var imod at fortsætte. Det har siden 1791 været en god og billig ordning. Jeg var glad for opgaven. Politiskilt og gummiknippel fik jeg aldrig i brug".

Læs også om at være sognefoged for et par hundrede år siden.