Asmus Jensen kommer til Vestfronten i 1914
Jeg blev indkaldt den 30. oktober 1911 og var husar i Wandsbeck i to år. Da blev jeg ordonnans og tjener hos chefen for operationsafdelingen ved den store generalstab i Berlin. I september 1914 skulle jeg under almindelige forhold have udtjent, men allerede sidst i juli vidste vi fra generalerne, at krigen ville komme.
Asmus Jensen bagerst i midten. Postkort stemplet Berlin 23. januar 1914. Foto udlånt af Nis Einer Jensen, Asmus' søn.
Sendes til Frankrig
Den sidste juli fik vi uniform som gardekyrasser og blev sendt af sted til Mülhausen i Elsass. Vi var to hundrede mand, en eskadron, alle "Gefreiter" (underkorporaler), alle havde vi gjort tjeneste ved den store generalstab, og vi var i sin tid udtaget to mand fra hvert kavaleriregiment i hele Tyskland.
Den første august om aftenen nåede vi vort bestemmelsessted. Da var franskmændene der allerede. Samme nat skulle en patrulje sendes ud for at finde, hvor franskmændene opholdt sig. Da ingen meldte sig frivilligt, blev vi udtaget fra højre fløj, og jeg blev en af de udvalgte.
Grimt fund
Vi red vel omtrent en halv time, da hestene stoppede op og ikke ville længere. Det var meget mørkt, så vi kunne intet se, men nogle af os stod så af hestene og kravlede videre frem, og snart så vi ved skinnet af vor lommelygte seks af vore jægere med deres heste liggende døde ved vejkanten.
Den slags var vi endnu ikke vant til, og vi havde fået nok. Vi vendte om og red tilbage, men måtte straks af sted igen, og da kunne vi ride tilbage og melde, at vi næsten straks havde opdaget franskmændene ved en lille høj. I flere dage fik vi så ingen hvil, kom ikke af tøjet og måtte af og til ud som patrulje. I begyndelsen måtte vi vige for franskmændene, men derefter gik vi igen fremad.
Kilde:
Asmus Jensen (nedskrevet af Marie Boesen): I Krigens Vold. I Frankrig og Rusland, paa Balkan og i det hellige Land. Sønderjyske Årbøger, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland, årgang 1928, sidetal 268-283.
For krigsretten for lydighedsnægtelse og overfald
Se hele Asmus Jensens beretning på Sønderjyske Årbøgers hjemmeside