Frygtelige døgn i Rumænien

Så kæmpede vi i julen i fem dage i sne og 30 graders kulde ved Reemniku Serat. Vore støvler var da opslidte, somme havde slet ingen på.

I januar begyndte stillingskrigen, og fronten gik fra Karpaterne til det Sorte Hav. Hele vinteren fik vi meget lidt at spise.

I juni og juli kom vi tilbage ind i landet og hjalp ved landbruget. Rumænien var da næsten udspist, og nu skulle vi prøve, om vi kunne tage det sidste stykke af landet samt Besarabien for at skaffe ny forsyning af levnedsmidler.

Der førtes mandskab, kanoner og ammunition - deriblandt gasgranater - til, og vi var igen i kamp i flere dage i begyndelse af august. Det blev nogle af de frygteligste dage og nætter, jeg har oplevet, men det vil jeg ikke prøve på at skildre. Hele byen, hvor vi holdt til, blev skudt sammen, og vi måtte dække os så godt, vi kunne, bag murrester og lignende.

Den rumænske officer
En dag var jeg midt i kugleregnen gået hen til en brønd for at få vore feltflasker fyldt med vand, og på tilbagevejen var der en hårdtsåret rumænsk officer - hele underansigtet var skudt bort - som ved tegn bad mig om noget at drikke.

Jeg gav ham af den ene feltflaske og kastede den så bort. Så gjorde han mig igen ved tegn opmærksom på, hvor han havde sin feltflaske. Jeg tog den og ville give ham noget af den, da den var fyldt med vin, men det var ikke meningen. Den ville han, at jeg skulle have.

Da jeg kort tid efter ville se til ham, var han død, men hans feltflaske har jeg endnu. En smuk sekskantet flaske med skruelåg og drikkebæger af nikkel.

Hede og sygdom
Der var 30-40 graders varme, vi kunne ikke nå at begrave alle de døde, og efterhånden blev vi næsten alle syge. Jeg kørte ene de seks heste for kanonen!

Da blev der i september sluttet våbenstilstand mellem Rumænien og Tyskland. Næsten alt mandskab sendtes til Frankring, men vort regiment blev tilbage som besættelsestropper. Så levede vi forholdsvis roligt i hen imod et års tid.  

Asmus Jensen bagerst til venstre, 1915.
Asmus Jensen bagerst til venstre, 1915. Foto udlånt af Nis Einer Jensen, Asmus' søn.

Kilde: 
Asmus Jensen (n
edskrevet af Marie Boesen): I Krigens Vold. I Frankrig og Rusland, paa Balkan og i det hellige Land. Sønderjyske Årbøger, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland, årgang 1928, sidetal 275-276.