Af sted i krigen
Allerede næste Dag skulde jeg rejse med Morgentoget, saa der var kun kort Tid til at lave sig Forestillinger i. Min Kuffert blev pakket, og saa løb jeg et lille Smut ud for at tage Afsked med de Naboer, der kunde blive hjemme. Sidste var jeg hjemme hos min gamle Mor. Mærkværdig nok var hun nogenlunde rolig og fattet. Maaske kom det af, at mange gik med den Opfattelse, at Krigen vilde være afgjort i mindre end et Fjerdingaar. …
Jeg havde nu været gift og bosiddende i 16 Aar. Det var saa svært at rive sig løs, og mine Børn kunde ikke forstaa det, at jeg nu ved Afskeden manede dem til Lydighed mod deres Moder og til at være dobbelt flittige i Høstens Tid. …
Af sted med toget
Den 2. Aug. Kl. 4 om Morgenen bankede min Broder paa Vinduet. Han boede i Nabobyen; ogsaa han skulde med, og han vilde, at vi skulde følges ad til Haderslev. Jeg havde bestemt at rejse med 8-Toget, men han syntes vi skulde af Sted allerede med Toget, der gik Kl. 6. …
Jeg kom saa af Sengen, fik Klæderne paa, drak Kaffen og tog Afsked med mine grædende Børn og Hustru, og saa gik det ud i den frygteligste Krig, Verden endnu har kendt. Det tog ½ Time at gaa til stationen, og det var en tung Gang. Jeg var tæt ved 40 Aar, min ældste Søn var kun 14 Aar, og nu skulde min Hustru og mine Børn klare det hele, tage Ansvaret og udføre hele Arbejdet. Der var saa meget med Markens Drift, som de ikke kendte, de skulde selv køre med to unge Heste, hver paa tre Aar. Det hele var saa uforstaaeligt. …
Ja, det var en tung Tid. Ved hver Station kom flere til. Mangen bevæget Afskedshilsen fandt sted. Alle skulde møde i Haderslev. Vi havde været Soldater sammen før, og snart gjorde det bærende og oplivende Kammeratskab sig gældende. …
[På Kasernegaarden i Haderslev fik de uniform og våben, og blev inddelt i fire kompagnier med 250 mænd i hvert. De fire kompagnier var tilsammen en bataljon, som fik navnet 3. Landstormsbatl., Flensborg.]
Grænsevagt
Vor Tjeneste skulde foreløbig være at bevogte den farlige danske Grænse, og vi skulde nøje vogte paa, at ingen mistænkelig Person, der kunde være en engelsk Spion, passerede, og i Tilfælde af Ulydighed maatte vi gøre Brug af Vaaben.
De fire Kompagnier blev fordelt i Byerne Skærbæk, Toftlund, Vojens og Haderslev og fra dem blev igen udsendt Vagtposter, som blev indkvarteret hos Bønderne, og vi havde det godt og levede som Aal i Mudder. Jeg boede en lang Tid paa Kasernen i Haderslev. Det var Bonden, som var bleven Soldat, og alt formede sig derefter. Kaserne blev en Slags Markedsplads. Vi solgte Heste, og vore Koner kom og fik de kære Penge med hjem. De tyske Embedsmænd var ikke glade ved disse Besøg, og der faldt Ytringer om, at de burde forbydes. I Haderslev var der nemlig stærk national Brydning og vi skal jo huske paa, der var Krig. Men Forbudet kom ikke, og vi fik da ogsaa Orlov engang imellem, saa vi kunde komme hjem se til vor Familie og vor Bedrift.
Vi Sønderjyder passede vore Vagtposter til Punkt og Prikke, men Hjemmetyskerne var ovenud begejstret for Krigen. Mange Ungersvende under Værnepligtsalderen meldte sig frivilligt, og der var jo kun en lille Spadseretur til Paris, hed det.
Kilde: Søren Larsen-Kjær: Erindringer fra Verdenskrigen. Særtryk af Husmandshjemmet. Aarhus Amtstidendes Bogtrykkeri 1923, version udlånt af barnebarnet Nis Einer Jensen.