Tilbage til krigen efteråret 1918
Den 27. Oktober maatte jeg paa den igen, men jeg var besluttet paa at melde mig syg i Hamborg for at trække Tiden ud.
Denne Beslutning kom dog ikke til Udførelse; thi i Hamborg gik Rygte om, at alle Soldater, der var paa Ophold i den Garnison, hurtigst muligt skulde afgaa til Vestfronten for at gøre et sidste Forsøg. Derfor meldte jeg mig ikke syg, og jeg rejste videre til Berlin. …
Den 30. Oktbr, passerede vi Warschau; alle Vegne var Stemningen tilspidset. Der gik de vildeste Rygter, som nærede vor Videbegærlighed. Vi kom over Broen, der fører Toget til Weichselfloden. … I Brest-Litowsk fik vi at vide, at den store Weichselbro var sprængt i Luften. Det var bare kedeligt, at det ikke var sket, før vi naaede den. Vore Geværer fik vi igen i Povurz, saa var Tjenesten som Soldat atter indtraadt.
Fra den polske Grænse til vort Bestemmelsessted havde vi en Dags Rejse. Nu var vor Orlov bag, men foran var den Fremtid, som jeg ængstedes og frygtede for. Jeg bebrejdede mig selv, at jeg ikke tog Mod til mig og var løben over Kongeaaen. Hvor havde det ikke været dejligt at være i Danmark imod her!
Leder efter sit kompagni
Vi sad i en Kreaturvogn, og frøs gjorde vi. Lys havde vi ikke noget af; Natten var derfor i høj Grad uhyggelig, og da vi saa endelig naaede Stationen Budza, var vort Kompagni dagen i Forvejen bleven flyttet, hvorhen vidste vor Afløsning ikke. De vidste, at Kompagniet var kørt med toget efter Kiev. Jeg tog saa med Toget til denne store By, og paa et militært Oplysningskontor fik jeg at vide, at mit Kompagni skulde til Boborize, der ligger ca. ti Mil Nordøst for Kiev paa Linjen efter Moskva… Paa Banegaarden traf jeg nogle Soldater, som jeg kendte, og de skulde ogsaa til Boborize. Jeg besluttede saa at følges med dem. Vi kørte af Sted Kl. 8 Aften, og ved Tolvtiden kunde vi være der. …
Næste Morgen kom Toget med vort Kompagni og holdt ude paa rangersporet. Jeg meldte mig til Oversergenten, som spørgende betragtede mig, som han vilde sige: ”Hvorfor er du dog kommen igen?”
Alle stimlede sammen om mig for at høre Nyt derhjemmefra. Jeg fortalte om Stemningen, om Flyvebladene og om, at den almindelige Mening i Tyskland var, at vi kom hjem at holde Jul. ...
Kilde: Søren Larsen-Kjær: Erindringer fra Verdenskrigen. Særtryk af Husmandshjemmet. Aarhus Amtstidendes Bogtrykkeri 1923, version udlånt af barnebarnet Nis Einer Jensen.