Farvel til Galizien efter tre år
Endelig i april uløstes Spændingen, idet der kom Ordre om i største Fart at komme til Ukraine i Sydrusland. Kamptropperne skulde til Vestfronten, og deres Plads i Ukraine skulde vi saa indtage. Vi var kede af det, men hvor var det vel bedre at komme hen! – I tre Aar havde jeg nu, d. 26. April 1918, været i Galizien, og hele denne Tid var det mit Haab, at naar jeg skulde flytte, saa var Krigen forbi, og saa skulde vi hjem. Saaledes gik det altsaa ikke; vi maatte til Ukraine i Rusland. Dette gjorde, at man blev saa mærkelig sløv og ligegyldig.
Med underlige Følelser stod vi ind i det russiske jernbanetog i Brody, der er Grænsestation mellem Rusland og Galizien. Vi gennemtænkte, hvad vi havde oplevet i de tre Aar i Galizien; jeg gjorde i hvert Fald. Jeg var ikke glad for Byttet.
Vel var Galizierne skidne og efterladne, men de havde aldrig lagt os et Halmstraa i Vejen og gæstfri havde de jo været mod os. Men havde vi takket dem derfor? Jeg ved, at flere af mine Kammerater havde været lapsede, onde og haarde mod dem. Vi skulde jo ogsaa nødig glemme, at de var Polakker, og at de levede under fremmed Aag ligesom Sønderjyderne. Ja, de havde under Krigen haft det meget sværere end Sønderjyderne, for Krigen var gaaet hen over deres Land, endog flere Gange frem og tilbage.
Mange af deres Hjem var afbrændt og nedtraadt; deres Skove var ophuggede, og deres Besætninger var svunden ind til næsten ingenting. Jeg syntes, at vi, der bar Uniform, var medskyldige i al den Ulykke, der havde ramt dem. Vi kunde trøste dem, og vi kunde mange Gange hjælpe dem med deres Arbejde, men undlod det. – Saaledes var mine Tanker og mine Følelser nu ved Afskeden med dem og paa Dørtærskelen til et andet Land, og jeg bad en Bøn om Tilgivelse for det onde, vi havde gjort, og for alt det, vi havde forsømt.
Søren Larsen-Kjær længst til højre. Originalfoto udlånt af barnebarnet Nis Einer Jensen.
Kilde: Søren Larsen-Kjær: Erindringer fra Verdenskrigen. Særtryk af Husmandshjemmet. Aarhus Amtstidendes Bogtrykkeri 1923, version udlånt af barnebarnet Nis Einer Jensen.